Vores ansvar for dem der er yngre end os, er at åbne verden og fremtiden igen. Magt, mulighed og myndighed er blevet smeltet sammen i et glat og blackboxed amalgam, utilgængelig for kritik, for kreativitet og for handleevne. Fremtiden er blevet koloniseret: den er afgjort, den er sat på spor, fremtiden er allerede blevet til infrastruktur. Vi kan allerhøjest tænke over hvordan vi kan gebærde os lidt mere etisk i den, vi kan måske de-biase nogle af algoritmerne sluppet løs i den, eller foreslå renere energikilder til den. Dem som vil gøre en forskel i og med den infrastruktur, må kæmpe for at blive en del af en lille elite, resten må affinde sig med at blive borgerlønnede hobbyister i rammer der defineres af andre. Det er scenariet der præsenteres for det unge menneske, så der kan blive gjort plads til robotterne.


Den projicerede virkelighed hænger som en to-dimensionel powerpoint præsentation i horisonten, og vi mistrives, vi bliver ensomme i dens skygge, vi mangler luft og har ingen steder at gå hen med det vi længes efter, og det som vi er ved at glemme. Der skal udvikles et sprog til påny at lade digital teknologi blive formbar for tanken. Den er ikke et amalgam, vi kan adskille dets elementer, vi kan erstatte nogle af dem med jord eller luft, vi kan offline dele af den, vi kan designe den til at tjene selektive, eksklusive og territorialiserede netværk i stedet for kun at lade den blive guidet af tanker om skalérbar globalisme; vi skal udvikle single-task artefakter, der står solidt sammen med rækken af elskede og stabile ting som æggeure, brødristere og kedler, vi skal udvikle anti-entropiske artefakter som kun virker med den energi vi putter i den med vores kroppe, vi skal udvikle artefakter der…

…vrister teknologi og fremtid tilbage. Til det formål foreslår vi kunstnerisk metode, æstetisk teori anvendt på teknologi, vi foreslår at lave SÆT. Kunsten er frihedens rum, det er noesens kilde, her udspringer tanker om hvad vi vil med os selv, med fremtiden, her gentænkes rammen for det at virke som menneske, for det at tænke, for hvad man må kalde sig, for hvem man vil indgå i fysiske og åndelige familier med, for hvad man vil forbinde sige med. Æstetisk teori er tænkning omkring kunstens væsen, dens rolle i vores liv, dens kategorier, dens dynamikker, mønstre og den kan guide os til en SÆT-didaktik. Kun ved at udfordre de gældende styringsværdier for teknologisk udvikling kan vi se dem, og lære at argumentere for andre værdier. SÆTs projekt er at få os ud af antropocænen.

Teknologi er domineret af utilitaristiske, markedsorienterede, exosomatiserende værdier. Dem kan vi kun se og ændre på, hvis vi underordner udviklingen af dem æstetisk refleksion.

Kilder til æstetik kan være: Det skønne eller det grusomme eller spændingen mellem skønhed og grusomhed | Det uendelige | Det epifaniske | Det autentiske | Det hedonistiske  | Det uforståelige | Det forgængelige | Det originale | Det eksklusive | Det subjektive | Det utilgængelige | Hvordan den politiske verden ser ud | Det tilfældige | Det kaotiske | Det interesseløse | Det nytteløse | Det antikke | Det fremmede | Det fremmedgørende| Det dystopiske | Det satiriske | Det upraktiske | Det afholdende | Det overglitzede…

Dem der træder ind i SÆT, reflekterer over kriterier for æstetik, deres subjektive status i de teknologiske miljøer der omgiver dem – og stimuleres og myndiggøres til at forestille sig hvordan teknologi kan formes. Formålet er at give det tilbage til deltagerne som er blevet taget ud af deres kroppe og lagt på servere. Projektet er at infrasomatisere, afproletarisere og afprotesificere æstetikken til forebyggelse af tankens muskelsvind, til at standse den NOETISKE ATROFI.

Disse er vores begreber til at bremse den glidende udlicitering af tanker, valg og handlinger til algoritmer, og hvis funktion er at tage hukommelse og hukommelsunderstøttende teknologier tilbage, så tæt til kroppen som det er muligt. 

De kort der skal guide os rundt i de miljøer som vi gerne vil bevæge os i, skal vi selv tegne fra bunden. Og de skal befolkes med maskiner som vi selv bygger i værkstederne.  Man kan ikke handle uden at få selenium på fingrene.

Vi skal bygge SÆT.